Linselus?

By Tue

Skeleton_new

Bedst som man tror, man kender sine skeletter, så ser monsieur på den anden side af gaden pludselig således ud. Jeg er i tvivl – enten følger han med i forberedelserne til 10 dages italiensk festival nede på Mulberry St, eller også kigger han målrettet herover. Typisk, her giver man Døden et øjebliks opmærksomhed og en free-ride på en weblog, og straks poserer han for kameraet. Vi er selvfølgelig også i selvrealisationens land – hvis du har et mål, er der ingen eller intet der skal holde dig tilbage. Du bliver, hvad du vil være. The American Dream. “Death, congratulations. You are still in the running towards becoming America’s Next Top Model”.

Måske kigger han alligevel bare ned på gaden. Det er pokkers svært at vurdere hos folk uden pupiller.

Ét svar to “Linselus?”

  1. pinholt siger:

    Se her er han, og hvad skete der med ham. Er dette bare en af disse moderne historier hvor der ikke er nogen ordentlig slutning.

Læg en kommentar