Har længe godt kunne tænke mig et ekstra kamera. Ud over mit dejlige Nikon digitale spejlrefleks, ville det være rart at have et lidt mere transportabelt og anonymt kamera til de spontane billeder – et man kunne have med overalt. Med et godt benarbejde af unge Rossel (Henrik), faldt valget på Panasonic TZ3. Et kompakt kamera, der trods sin størrelse har en imponerende zoom fra 28-280mm. Øvrige tekniske detaljer kan for de interessede findes på nettet. Jeg orkede ikke selv at læse dem, men hoppede over alle kapitlerne om White Balance, Intelligent ISO og Image Stabilizer og direkte til konklusionen – og så ellers stolet på Henrik.
Det billigste sted, jeg kunne finde var B&H Photo på 9th Avenue. Allerede på deres hjemmeside studsede jeg lidt over, at de havde lukket ret ofte – noget man jo nærmest aldrig ser herovre. Jeg havde svært ved at forene deres ret imponerende størrelse med en sådan slendrian. Alene i september var der over en uges feriedage, som det fremgår af skemaet her.

Nuvel, jeg fandt en dag, hvor der var åbent og tog metroen derop. Da jeg kom op på 34th St undrede jeg mig over, hvor uforholdsmæssigt mange ortodokse jøder med kindkrøller og kulhat, der var. Da jeg så passerede “West Side Jewish Center” var dét mysterie imidlertid løst. Troede jeg.
Men da jeg så kom ind i B&H SuperStore gik sandheden op for mig. Det er simpelthen et kæmpe jødisk elektronik-eventyr – stort set alle ekspedienter bar kallot, talte jiddisch til hinanden og havde enten senior-stærke eller junior-juvenile kindkrøller. Hist og her stod en enkelt filipiner eller kineser og så malplaceret ud bag disken.

Læg mærke til maskineriet i loftet. Det er transportbånd ligesom på fabrikker. Man bestiller sine varer ét sted, de sender så en besked ned til (filipinerne i) kælderen, og få minutter efter kører de (varerne) rundt under loftet og havner til sidst i en plasticpose oppe ved disken, så man kan gå op og betale for dem. Super tjekket. Jeg føler mig helt som Erik i Krøniken, der tager til Nøw Jørg og kommer hjem til Balle Bella, sprængfyldt med gode ideer til fremtidens forretningsmuligheder. “Jeg har set ind i fremtiden, far – og den er i farver”.
Og nu vel hjemme på Mulberry St, hvad kunne så være mere naturligt end at tage dét eneste billede, som mit Nikon ikke selv kunne tage, med mit nye kamera.

Og for ligesom at gengælde gestussen, hilse ordentligt og ønske velkommen til, så sender vi den lige tilbage igen. En lille skønhed, metalglat i huden, god at holde om, rar at se på. Nu skal jeg bare lære at bruge det ordentligt. Shalom shå længe.

september 18, 2007 kl. 8:11 am |
Godt gået ældre/gamle/midaldrende/knap så unge/mellem eller hvad du så må være Rossel! Skulle jeg købe et kompaktkamera nu, var dette også mit valg. Har dog kun læst og hørt om det – har aldrig set hvad det rent faktisk kan præstere. Glæder mig til dine fremtidige uploads. I hvert fald en lækker lille sag… Og hvorfor vi ikke har den slags forretninger i DK er mig en gåde – kan ikke vare længe
Men tillykke med kameraet!
Forresten havde vi en super god fødselsdagsfest for Tine, hvor begge familier blev samlet for første gang – amagerkanerne var dog savnet!
september 18, 2007 kl. 8:30 am |
B&H er jo legendarisk – med fare for at lyde som en fandens ka’l, så overrasker det mig, at du ikke allerede kendte stedet; det er stort, loftmekanikken er tilpas snedig, og dermed er det jo et perfekt Njyw Jårk-indslag. Nuvel, det nye medlem af familien (Pjort? For det er vel dét, der er navnet?…) ønskes velkommen eller tillykke eller også bare ikke noget, for det er jo et kamera, og den slags gør ikke så forfærdelig meget andet end at være kameraer.
Så har du vel i øvrigt også opbrugt kvoten af importgods, der må hjemføres fra Amerika…
september 18, 2007 kl. 11:26 am |
Hmm, jeg lægger en eftertænksom pegefinger til hagen, vender hånden udad i en svævende bevægelse. Jeg vejer verden og sandheden i min åbne hånd og siger andagtsfuldt . ”Som Dorothea Lange jo siger: The camera is an instrument that teaches people how to see without a camera.”
10 panderynkede alvorspoints lige i boksen til mig. Og tillykke med det nye kamera.
Og så er det vel på sin plads at give dig linket til en af mine favoritblogs (udover En Amagerkaner i NY):
http://politicstheoryphotography.blogspot.com/
Det er en blog af en MEGET STUR-STUR amerikansk statskundskaber, James Johnson. Han kommenterer på politiske forhold, men bloggen er fokuseret på ”Politics, theory and photography”. Der er virkelig guldkorn indimellem, i hvert fald for sådan en som mig.
Og så lige et citat mere. Ikke et øje er tørt, her kommer det:
“Photography is nothing – it’s life that interests me.”
Huhuhu. Huhuhuhu.
september 18, 2007 kl. 1:05 pm |
Ørekrøller, Tue.
september 19, 2007 kl. 1:17 am |
Det var så noget om kameraer.
And now to something completely different:
Husker du Subliminal, den der They Might Be Giants-sang?
s I went through the pillow, I noticed something
Subliminal (subliminal)
In an unnoticeable way
Important (important)
And hard to see
Subliminal (subliminal)
Subliminal (subliminal)
Subliminal (stare into the subliminal)
Subliminal (for as long as you can)
Subliminal (stare into the subliminal)
Subliminal (for as long as you can) (stare into the subliminal)
—
Har aldrig vidst, hvad den handlede om. Men måske dette:
http://www.firstscience.com/home/articles/humans/can-people-be-influenced-by-subliminal-messages_35805.html
Mere om sårnåd margetting her: http://blogcritics.org/archives/2007/09/13/220154.php
Og så godnat.