Pausesten

Jeg ved det, jeg ved det – det går pt for langsomt med at poste nye indlæg. Det skyldes, at jeg har påtaget mig mere arbejde end jeg plejer, så jeg har ikke tid til at gå lange “inspirational walks” (og det er så sidste gang, jeg bruger dét udtryk) eller til at skrive om dem, jeg har været på. I pipelinen ligger historier om bl.a. Niagara Falls og vinsmagning the American way. Og i aften er det jo Halloween, så mon ikke der også bliver taget et par snapshots dér.

I mellemtiden er der pauseskærm. Eller rettere: pausesten.

Billedet er taget på en tur i Central Park (surprise). Det er et close-up af et sten-gelænder. Der var alle mulige, der havde ridset de sædvanlige ting i stenen: deres navn, andres navne, flere navne. Og så var der dén her. Meget tykt ridset ned i stenen. Den lugter tydeligvis lidt af mysterium. Nu så jeg ganske vist ingen albinomunke omkring mig, heller ingen fløjlsklædte symbolforskere eller trutmundsfranske kryptologer. Men lur mig om det her ikke er en kode. Den kan I så lige løse, mens den gamle reklamekriger slås med slogans og bager brødtekster.