Gravøl

By Agnete

I går på arbejdet følte jeg mig nødsaget til at give mine kolleger en vederhæftig forklaring på mit forfærdeligt dårlige humør. Jeg fortalte kort at der havde været valg i Danmark, og at udfaldet bestemt ikke var hvad jeg havde håbet på. Men de var ikke tilfredse – hvorfor? – ville de vide.  Og hvor skal man starte? Det er ikke nemt at forklare en udlænding dansk politik på 10 min. Besluttede mig for at fremføre et eksempel på regeringens politik, nemlig 24-års reglen. Det lyder sådan her når man skal forklare den til en udlænding: “In my country, the government has decided that you cannot marry anyone from another country if you are younger than 24 years old”. Der var dyb forargelse fra alle kanter og der blev udbrudt sætninger som “That’s insane!”, “Wow – that’s worse than Le Penn!” og “You’re country is really fucked up!”. Jeg kunne kun give dem ret. Faktisk blev jeg selv helt forskrækket over at have formuleret sætningen og kunne straks se det absurde i en sådan lov når man nu bor i et land som består af 13% første-generations immigranter. Danmark lyder jo som et militærdiktatur?! Blev meget flov over at være dansker og måtte gå med bøjet nakke hjem for at drikke gravøl med Tue. På vej ud af døren fik jeg dog sat tingene lidt i perspektiv af en russisk Ph.D. studerende: ”Well… at least you have democratic elections in your country”. Hmmm, hun har jo ret…. selvom jeg i skrivende stund ønsker demokratiet hen hvor peberet gror. 

5 svar to “Gravøl”

  1. David Rue siger:

    Det er i øvrigt ganske sjovt at i USA er selv de konservative ret liberale på det punkt. Det var vist Bush der ville give opholdstilladelse til alle de ilegale immigranter for noget tid siden….
    Hvor arbejder du???

  2. David Rue siger:

    I øvrigt har du set nogen negre derovre???? Er det rigtigt at der er Negre i Kamerika??

  3. Tue siger:

    Et aktuelt tema i valgkampen er om det skal være tilladt for illegale indvandrere at have et kørekort. Hillary sagde nej, men så vidt jeg kunne forstå er Obama for. Et åndeløst spændende emne.

    Jeg kan ikke helt finde ud af om du tror det er mig, der har skrevet indlægget? – det var nu Agnete. Jeg arbejder hjemmefra, så mine kolleger var ikke så forargede.

    Og ja, jeg har set op til flere negere. De er bare totalt søde.

  4. David Rue siger:

    Ja, jeg troede først det var dig, der havde skrevet indlægget. Beklager!!

  5. Jon Olsen siger:

    Tænk dig lige om David.
    Tror du at Tue ville skrive, at han gik hjem for at drikke gravøl med Tue? Helt ærligt, get lige real!

Læg en kommentar