Det kan godt være, at det bare er mig. Men jeg havde altså forventet, at julehysteriet i New York ville være meget vildere end i København. Nu skriver vi imidlertid 17. december, og der er stort set ikke noget julepynt at se. Der hænger en kæmpe stjerne over 5th Av. ét sted. Og så er der selvfølgelig mange af forretningerne, der har deres eget julepynt – men ikke noget fælles for byen à la de røde hjerner hjerter i gran-guirlanderne inde på Strøget.
Vi gik en tur med Bente og Gravers i går – tænkte at et par kilometer i kuling og frostgrader ville hjælpe på deres jetlag. Fra toppen af Rockefeller Center (som virkelig var vindblæst i en sådan grad at den øverste af de tre udendørs terrasser var lukket) kunne vi se en gårdhave med fine juletræer og lys-hjorte og en sjælden lys-elefant. Vel landet på jorden igen fandt vi stedet, der viste sig at være et særdeles fornemt hotel (New York Palace). Så altså hermed et enkelt billede af julestemningen i New York. Det er for øvrigt selvsamme Rockefeller Center, der tårner sig op i baggrunden.

december 17, 2007 kl. 2:47 pm |
I min daglige (nær)læsning af eb.dk faldt jeg over dette Nøw Jørger (jule)mirakel:
ekstrabladet.dk/112/article370009.ece
Selvfølgelig ikke helt så meget for dem der ikke overlevede
december 18, 2007 kl. 7:09 am |
Kan man få lov til at se et billede af den sjældne lys-elefant?
december 18, 2007 kl. 5:17 pm |
Den er så sky, at jeg ikke nåede at tage et billede. Deraf sjældenheden.
december 23, 2007 kl. 8:44 pm |
Det er en anelse indviklet for ældre mennesker at finde ud af om det er her man skal ønske Nete, Tue, Bente og Gravers en glædelig jul og et godt nytår.
Kærlig hilsen Bo og Grete