I kan glæde jer til 7. marts derhjemme, for der får Coen-brødrenes nye film “No country for old men” premiere. Vi kommer netop fra biografen, og vi er stadig helt oppe at køre. Den er voldsomt spændende, super skruet sammen, fantastisk spillet og flot filmet. Og så er den absolut ikke for svage sjæle (Indiana Jones 4 er lige på trapperne, Trane).
Kender I det der med at der er nogen roller, der er så stærke, at skuespilleren får svært ved at spille andre roller bagefter. Jørgen Buckhøj = Mads Skjern, Anthony Hopkins = Hannibal Lecter, David Schwimmer = Ross Geller, Søren Hauch-Fausbøll = Bamse, Amin Jensen = Amin Jensen. På samme måde tror vi, at spanske Javier Bardem får gevaldigt svært ved nogensinde at blive good guy igen. Selv om han for de endnu ikke indviede blot ligner en halvbuttet Iggy Pop på dette billede, så vær forberedt på hans forvandling til en af de hårdeste filmpsykopater i længere tid.

februar 11, 2008 kl. 8:50 am |
Den vil jeg så glæde mig til. Ikke at jeg går i biografen. Længere.
Jeg synes i øvrigt godt, at man kan differentiere din skuespiller-karakter-kompleks-definition: listen, som er fuldkommen spot-on, indikerer jo en svært delikat balance mellem at forme skuespillere i den stærke rolles trylledej på den ene side og at retfædiggøre den fesne skuespiller væren i den virkeligt stærk rolles butterdej på anden side. Hvor Mads Skjern jo udødeliggjorde Buckhøj, så burde Bamse have gjort det af med Søren Hauch-Fausbøll. Bamse er ganske enkelt det eneste sted, man kunne gemme Søren Hauch-Fausbøll – efterfølgende forsøg på at gemme Søren har ganske enkelt ikke vist sig stærke nok (“Så hatten passer” altså ikke – den var ganske enkelt alt for lille).
Ligeledes er Amin Jensen det eneste sted man kan gemme Amin Jensen – rygter vil vide, at også Thomas Eje gemmer sig derinde, hvilket jo kan forklare, hvorfor Amin er så pokkers musikalsk og talentfuld. Andre rygter igen vil også vide, at man har gemt Anders Frandsen derinde, men kun den del af ham, der ikke laver Kærgården-skjulere i “Danish Design”-rustfrit stål.
februar 11, 2008 kl. 2:12 pm |
Hvor er de to andre?
februar 11, 2008 kl. 5:35 pm |
Preben Kristensen er Luna (de har rykket hagen op i næsen) og Anders Bircow har travlt med sit pyramidespil.
februar 11, 2008 kl. 7:31 pm |
Jeg synes Indiana Jones II var ret uhyggelig, så jeg ved ikke rigtig om jeg skal se den der IV’er.
Men det lyder da også morsomt med den der anden film. Jeg kan forstå, at Amin Jensen spiller med. Det lover godt.
februar 11, 2008 kl. 10:42 pm |
Det kan også være fint at se en film på vhs. Eller dvd. Så kan man spole over det uhyggelige.