Svar-tid

Jeg er meget imponeret over, hvor mange der turde gætte på kommunistiske ledere. Det er jo ikke ligefrem et selvsyn her på Moneyhattan. Men det er lige præcis det, det er. Bygningen her hedder Red Square. Ikke for anden grund end at den er rød, kantet og at den blev bygget i 1989, hvor Muren faldt. Det var arkitektens beslutning at navngive med denne frække, lille metapolitiske reference.

Statuen derimod er først sat på i 1994. Den forestiller Lenin. Jeg har læst mig til, at det var en af arkitektens venner, der fandt statuen i en baghave i en forstand til Moskva – den nåede aldrig at komme på offentligt display, da Sovjetunions kollaps tog al opmærksomheden. Arkitektens ven synes det kunne være en passende gallionsfigur til Red Square-bygningen i New York, og op kom den. Lenin hilser ud mod det (forholdsvist) venstreorienterede Lower East Side og mod et af verdens økonomiske hotspots, Wall Street. Så bliver symbolikken ikke tydeligere.

Og når jeg nu skrev, at I havde alle de informationer I skulle bruge til at gætte det, så var det faktisk ikke bare en floskel. For hintet, som Tosse efterspurgte, ligger i det ur, der er bag Lenin. Læg mærke til nummereringen. En hurtig Google-søgning på “east village statue clock wrong”, og så har I svaret i tredje og fjerde øverste søgeresultat.

Hvis det nu er, at I ikke lagde mærke til den besynderlige urskive, så kan jeg lige i bagklogskabens ulideligt klare lys lade en anekdote falde fra min religionsundervisning i gymnasiet. Vores lærer, Jean-Pierre Duclos (sidenhen hovedpersonen i en meget populaire fransk tv-krimi – “Le Commissaire”), stillede sig engang foran tavlen med en tom ølflaske i sin udstrakte arm. Og så spurgte han os: “hvad ser I her?” (eller “vasøri ‘éer?”). Buddet “en øl” blev besvaret med et “air dy idiote?”. Det lidt mere sindrige “en tom ølflaske” blev besvaret med hovedrysten og himmelvendte øjne og et lavmælt “meeerde”. Til sidst blev Duclos selv nødt til at opklare mysteriet: “I séer en garmél nar i rod troje, dair stor forán en tarvl i en classelokale. Déen garmle nar ‘older en tom øle isin ‘ånd.” En smuk lille beretning om ikke at lade sig blænde af det, der er i fokus. Og som så siden har stjålet al fokus fra det, vi burde have lært om religion.

Nå, men for at komme tilbage: Stort til lykke til Resolutte Rie og Ligesåresolutte Lars (godt at det blev i familien). Flot gået. Og ja, det med at vinde æren var løgn. Den officielle præmieoverrækkelse fandt sted i nat ved et brag af en fest, og som quizmaster glæder det mig at se den oprigtige glæde i de to vinderes reaktion – Ries “jeg-vidste-det-jo”-smil og Lars’ spontane jubel, da han entrerer scenen. Til lykke med det, begge to.