Jeg var ude på en lang gåtur med Hanefar og Tosse i går. På vejen gennem Chinatown passerede vi en lille nips-biks – de sædvanlige skrifttegns-guirlander, plasticblomster, kattefigurer osv. Og så fandt vi den her.
En sikker vinder i enhver revolutionsromantisk kinamormors vitrineskab. Dette er intet mindre end porcelænsudgaven af en politisk henrettelse. Uden at kunne tyde tegnene på den dømtes hat (selv med Hanefars efterhånden imponerende kendskab til japanske og kinesiske kanji), er geværet mod ryggen ikke til at misforstå. Det er også rart at se, at det ikke kun er bødlerne der er glade, men at offeret selv med et stille strejf af et smil indser, at han havde uret – “silly me”.
februar 25, 2008 kl. 10:36 pm |
Det er skisme godt set. Hvis jeg en dag skal bruge den i undervisningen eller noget, vil jeg dog gerne vide lidt mere om tingesten. Kan du ikke tage et billede af hvad der står (med kinaskrift) på den røde stoleting? Så kan jeg få min kinakollega til at se på det.
Og så et p.s.: “Revolutionsromantisk kinamormor”. “Revolutionsromantisk kinamormor”. Jo, det har nu sin egen særlige poesi, det udtryk.
februar 25, 2008 kl. 10:44 pm |
Og nu: Det Bebrillede P.P.S.:
Inden for emnekredsen havde ham den gaamle gut, Rousseau jo en forestilling om, at den fælles vije kunne “tvinge folk til frihed”. Der er så dem, som Pol Pot for eksempel, der har tolket Rousseau lige lukt til figuren i vitrineskabet (hvilket forklarer smilet på læben). Men sådan er der sket så meget ovre i historien.
februar 26, 2008 kl. 9:10 am |
Nå, nu har jeg snakket med ham Kina-eksperten om den der lille figur. Han siger der er et marked i Peking, hvor man kan købe meget af sådan noget. Køberne er dog fortrinsvis vesterlændinge og meget vesterlandsk orienterede kinesere, der synes revolutionkitch er sjovt. Der fik vi den!
Der har givetvis været et kinesisk marked for det oprindeligt, men det er, ifølge ham min ekspertkammerat, længe siden.
Ja, der var så en lille historie.
februar 26, 2008 kl. 2:26 pm |
Nå, det var godt at høre. Det havde også været meget ulogisk først at emigrere fra Kina og så bagefter hylde rødgardisterne i ramme alvor. Tak for input.
februar 26, 2008 kl. 3:56 pm |
Vil du stadig gerne have flere billeder af den? For så slår jeg lige et smut forbi en af dagene.
februar 27, 2008 kl. 9:56 am |
Arr, det går nok, ellers tak. I har jo så travlt med at gå til koncerter og sådan, og nu har vi jo lidt fået en forklaring. Men jeg har printet billedet ud og hængt på døren til mit kontor med en lille quiz (hvor MON jeg dog blev inspireret til det?) med spørgsmålet: “Who buys this stuff?”… sådan for lissom at pirke til folks nysgerrighed, for at brande mit institut og sådan.
Så sådan kan det vandre og vandre. Jeg har også klipset det over på min hømmelige blog som æ skrøwn på engelsk.
Krammeram til jer alle fire