Dårlig nyt for krigsromantikere

Ligesom nogen fortolkere af islam lover martyrer spas i himlen, har den nordiske mytologi også budt på et godt liv hinsides for de faldne krigere. Daglig slåskamp mod hinanden, svin og mjød ad libitum, gratis genoplivninger af valkyrierne. What’s not to love? Problemet med sådanne løfter er naturligvis bare, at vi ikke kan sikre os, at de passer. For den dag, vi finder ud af om det er sandt, er det jo ligesom for sent at fortælle nogen om det. Fordi man er død… så kan man jo ikke sige noget. Går det for stærkt?

Men dugen på en indisk restaurant under Grand Central Terminal skulle vise sig at holde nøglen, så vi en gang for alle kan afkræfte den nordiske mytologis salgstrick og loven-til-højre-og-venstre.

Det viser sig, at Valhalla blot er en lille by i Westchester County i New York med godt 5300 indbyggere fordelt på godt 1800 husstande. Til sammenligning kan Asgård-Valhallas 800 krigere gå igennem 540 porte. Ingenting om nogen Westchester-selvhelbredende svinestreger eller valfartende valkyrier. Ingen generøs mjødproduktion, kun få daglige slåskampe. Eneste kobling til mytologien er byens efter eget udsagn meget berømte og meget store kirkegård. Lige pludselig bliver en ellers ærefuld død på slagmarken adgangsbilletten til en gennemsnitlig tilværelse i provinsen med lokale fodboldkampe, mega malls og en årlig byfest. Lad os se om dét ikke sætter stopper for den værste dødstrang. Og hvis der er nogen, der finder beviset for at jomfruer i himlen i virkeligheden er en plads på første række til et uendeligt Amin Jensen-show, så tror jeg efterhånden vi kan garantere fred i verden.