Star quality

Pinholt og jeg faldt over et photoshoot på den lille mole ved The River Café under Brooklyn Bridge.

Det er utroligt så stabilt fotomodel-agtig sådan en fotomodel kan se ud. Man kan jo have nok så flotte venner og bekendte, men det der med at være konsekvent god foran et kamera, det er de færreste forundt. Så her sidder man med sit (i sammenhængen) lille Nikon-kamera, forkert placeret i forhold til kulisse og lys – og alligevel lykkes det modellen at være fotogen i take one. Forskellen til det virkelige liv blev ekstra tydelig, da jeg kort forinden havde bakset med at tage 10 shots i rap af Pinholt uden helt at fange hans lune væsen på billede.

Det er et ordentligt cirkus, sådan et photoshoot. Horder af assistenter, sminkøser, kaffehentere, kameraklargørere (jo jo, det er skam en officiel titel), lysskærms-opsættere (ditto), store sikkerhedsfolk osv. Temperaturen er lige omkring 5 grader, og vi kunne se at modellen havde (lange) blå fingre. Mellem billederne fik hun dog en jakke på.

Men der er en anden omstændighed ved dette billede, som det nok kun er de ekstra årvågne eller dem med meget tykke briller, der har fanget. Fotografen.

Bedst som vi var ved at have taget billeder nok af modellen, går det op for os, at fotografen er designeren selv – Karl Lagerfeld i egen hysterisk-velplejede person. Og det forklarer så sikkert også de to limosiner, moviestar-busser og luksus-vans (med luksus-svans) på parkeringspladsen.

Jeg researchede lidt på wikipedia da vi kom hjem, for ud over at kunne genkende ham vidste jeg egentlig ikke så meget om ham. Jeg går sjældent i hans tøj – det kradser så frygteligt. Jeg lærte at Karl Lagerfeld (eller bare “Karl”, som vi siger i the circle of trust) er født i Tyskland i 1933 og betragtes som en af de mest indflydelsesrige mode-designere i sidste halvdel af det 20. århundrede. Han har designet kollektioner for adskillige af de allerstørste modehuse. Og i afdelingen for unyttig viden lærte jeg, at Karl for nylig konverterede sine 60.000 cd’er om til ca. 70 iPods. At han tabte 42 kg på 13 måneder fordi han ville gå i en særlig designers tøj. Og at han fik smidt en tærte på sig under modeopvisning i New York i 2001 (her ringer Zoolander-klokkerne nok højt for nogen). Og sidst men ikke mindst fandt jeg ud af, hvorfor han selv stod og tog billeder af sine kreationer: Karl er både designer og fotograf.

Der er jo også det sjove ved fotomodeller, at de tit ser liiidt mærkelige ud. De har sådan en udefinerbar other-worldly ting omkring sig – en unaturlighed, der er til at tage at føle på (hvis altså ikke de der store sikkerhedsfolk havde været der). Mon ikke det er det, man kalder star quality. Og jeg læste faktisk på selvsamme wikipedia, at Kalle har udtalt “I don’t like standard beauty – there is no beauty without strangeness”…

Med disse ord ligger modeindustrien for dine fødder, min dreng. Husk nu at det var mig, der fik dig ind i branchen.

Da vi kommer hjem og fortæller om vores metamode-billeder af Karl Lagerfeld der tager billeder, finder vi ud af at David og Karen også har set Karl Lagerfeld gå ud af en bygning i SoHo tidligere på dagen. Man kan da heller aldrig have noget for sig selv.