Hvad skete der egentlig med..

Nu tager jeg jo det her kursus i manuskriptforfatning på New York Film Academy for tiden. Og der lærer man selvfølgelig en del om fortælleteori. Om hvordan man først får præsenteret helten i sine vante omgivelser, så indtræffer der er begivenheder, der forandrer alting og sætter helten ud på sin rejse. Dernæst bruger helten 60 siders manuskript på at nå sit mål, og til sidst står han face-to-face med sin fjende – enten indre eller ydre, vinder (eller taber, hvis det er en tragedie) for derefter at returnere til sine vante omgivelser – helst en prinsesse/præmie/indsigt rigere.

Det man ikke hører noget om er til gengæld selve turen hjem til de vante omgivelser. Jeg tror nok jeg nævnte Ringenes Herre som eksempel i et tidligere indlæg, hvor Frodo efter at have kylet sin og Tykke-Sams forlovelsesring ned i vulkanen (“Det er slut. SLUT, siger jeg dig”) pludselig er hjemme i Herredet igen. Det tog ham 2,5 helaftensfilm at nå frem!! Og så er han bare tilbage sådan uden videre?! Fortællinger er fuld af sådanne løse ender. Hvad skete der med Mordor efter Ringen gik til i flammerne? Hvem flyttede ind i Monica og Chandler’s lejlighed efter de flyttede ud? Hvad skete der egentlig med pandekagehuset efter at Hans og Grethe havde vundet over heksen?

Jeg er stolt over her på hvadblogger for første gang at kunne præsentere svaret på dette sidste spørgsmål, der har redet narratologer som en mare i over 100 år. Pandekagehuset blev liggende i Brooklyn, men ingen havde lyst til at flytte ind (det kræver sin ejendomsmægler at vende sætningen “og der en en heks, der er brændt ihjel i jeres nye kamin” til noget positivt – måske “der er en KENDT heks, der…”). Årene gik og det tidligere så fine hus gled ligeså stille i forfald. Vinduerne blev dækket til og haven misligholdt. Et sørgeligt skue. Hans og Grethe levede lykkeligt uvidende til deres dages ende.