Da går ungdom til dans

Egentlig er det jo ikke noget at fejre – årets længste dag. Umiddelbart lyder det måske lækkert nok, men det er samtidig det samme som om at sige at herfra kan det kun gå nedad i det næste halve år. Men hul i det. Nu er sommeren endelig kommet ud af sit hi, så nu gælder det bare om at nyde det.

Derfor smuttede vi ned på stranden for at se på Skt. Hans-bål. Der skulle eftersigende være 4 større af slagsen, og vi tænkte at vi ville tage et smut forbi dem allesammen – en uskøn blanding af det socialdemokratiske bål, det konservative bål, det kommunistiske bål og de lesbiske bøssers bål.

Her det kommunistiske bål, der efter alt at dømme gik ud i 1989 (ka-ching)

Der var tusindvis af mennesker på strandparken. Og der var plads til dem allesammen – dem der sang, dem der drak, dem der nøgenbadede, dem der dansede salsa (“Salsa Hans, Salsa Hans”), dem der kitesurfede, dem der grillede, dem der fløj med drager osv osv.

... og dem der spillede frisbee

Vi nåede desværre ikke alle bålene. Ikke fordi vi var specielt forsinkede. Ikke fordi vi gik specielt langsomt. Og da ikke fordi vi ikke kunne finde dem. Det er bare som om bålene går hurtigere ud her i det nye årtusinde. Det var ikke engang rigtig mørkt, da vi var på vej hjem, og alligevel var der næsten ikke andet end gløder tilbage. Er det bare mig, eller var bålene bare bedre i gamle dage (og vintrene hvidere og sovsen brunere)?

Og det endda på trods af de studerendes flittige note-påfyldning

Men derfor kan det selvfølgelig stadig nå at blive en god sommer. Jeg vil starte med at få købt mig nogle nye badebukser. Hvad er sæsonens farver?