Everything you wanted to know about stemcells but was afraid to ask Anders Fogh

Nu er der snart gået 10 år siden Anders Fogh advarede mod at lytte til eksperter – hvad kan de dog tænkes at vide, som vi andre med vores muldbundne, selvlærte snusfornuft ikke kan tænke os til? Med fare for at blive beskyldt for umyndiggørelse, virtuel rundkredspædagogik og ræverød talen-ned-til vil jeg dog alligevel kaste mig ud i en helt klassisk runde Ask The Expert.

Sæt i gang.

Sagen er den, at Agnete er blevet bedt om at deltage i DR2s nye serie, Danskernes Akademi. Her skal en række forskere indenfor forskellige fagområder holde et oplæg om deres felt og forklare hvad det går ud på uden at bruge alle de helt lange ord. Disse oplæg filmes så og vises på DR2 til almen dannelse og underholdning. Tænk på det som en opdateret udgave af Vitek, bare uden Egon Schmidt og 80′er grafik (eller… det sidste kan jeg faktisk ikke love).

Agnete er blevet bedt om at fortælle om stamcelleforskning. Programmet skal optages engang i september, så vi skal så småt til at komme i gang med at strikke en god præsentation sammen. Og ja, jeg skrev “vi”. Jeg påtager mig uden de store vanskeligheder rollen som Spørge-Jørgen (aka Trælse-Tue) i løbet af forberedelserne. Det skyldes naturligvis, at Agnete ikke er specielt vant til at skulle formidle sin forskning til andre end ligesindede, så det er vanskeligt for hende at vide, hvad hun kan forudsætte som almen viden. Og da hun jo er gift med Mr. Almen (Og Ofte Unyttig) Viden er det jo oplagt at slå formidlingspjalterne sammen.

Første problem vi render ind i er dog, at jeg i løbet af de år vi har været sammen, ofte har spurgt ind til emnet og efterhånden har et skelet (ganske vist et meget tyndbenet og uhørt porøst skelet) at hænge begreberne op på. Jeg er jo nærmest nede med hendes nerdstreet-lingo og behøver kun et kaste et par håndtegn for at signalere “reprogrammering”, “celledifferentiering” og “blastocyst”. Derfor tænkte jeg, at jeg ville udnytte bloggens smukke participatoriske og demokratiske væsen til at høre læserne ad, hvilke spørgsmål de har om stamceller.

Jeg starter lige med selv at stille et par spørgsmål som I kan gå og gruble over:

• Hvad er den grundlæggende forskel på en stamcelle og enhver anden celle i din krop?
• Hvorfor mener forskerne at stamceller rummer så stort et potentiale?
• Hvor får forskerne deres stamceller fra?
• Har du som voksen stamceller i din krop?
• Hvilket argument brugte Klaus Riskær i sin tid til at få folk til at betale for at få nedfrosset navlestrengsblod fra deres nyfødte børn?
• Hvor i kroppen har vi neuroner?
• Hvorfor er den katolske kirke imod stamcelleforskning?
• Hvorfor var/er Christopher Reeves og Michael J. Fox for?
• Hvor mange celler har vi i kroppen?
• Hvilke sygdomme håber man at kunne kurere med stamceller?
• Hvor gammel kan en stamcelle blive?
• Hvilke karrieremuligheder har en stamcelle?
• Hvordan ser en stamcelle ud?
• Er der blevet lavet stamcelle-forsøg med mennesker?
• Har stamceller noget at gøre med kloning?
• Kan vores celler dø før vi selv dør?
• Kan man få seks fingre, højere IQ eller et ekstra øje i panden vha stamceller?
• Kan man designe babyer med stamceller?

Det er ikke meningen, at I skal besvare alle disse spørgsmål. Det er bare for at få jer ind i tankegangen, om der er noget I gerne vil vide om stamceller og deres potentiale/farer/myter/teknik osv. Hvis der er noget I er nysgerrige for at vide, så skriv en kommentar til indlægget. Agnete modtager al konstruktiv input med kyshånd, for det giver hende et meget bedre grundlag for at vurdere, hvad folk allerede ved og hvad de godt kunne tænke sig at vide.

På den måde slipper vi lægfolk forhåbentlig for at oplægget havner i både den ene grøft: “hej børn, i dag skal vi tale om en lillebitte sjov ting der hedder en stamcelle, men som jeg har valgt at kalde Celleline” og den anden: “den indre cellemasse i blastocysten mister gradvist sin pluripotens idet den udvikler sig til terminalt differentierede celler”.

Men måske er det ligegyldigt – vi skal jo bare spørge eksperten. Der er ingen der siger, at vi også behøver lytte.

Her er forskeren uden kittel. Hun er ikke farlig - der er ikke noget der hedder et dumt spørgsmål osv osv